George Best kaldte ham sin hårdeste modstander
Paul Reaney fylder i dag 82 år
Der er ingen tvivl om at George Best er en af de allerbedste spillere som de britiske øer har fostret. Når George selv udtalte sig om vanskelige opponenter var der især én han særligt fremhævede. Leeds Uniteds lynhurtige og stenhårde højre back, Paul ”Speedy” Reaney.
Reaney var en af de mange ekstremt dygtige spillere der kom op igennem Leeds Uniteds talentafdeling, da Don Revie minutiøst og metodisk byggede sit mikrokosmos i Leeds i 60’erne.
Oprindeligt arbejdede Reaney som mekaniker, men fik job som både lærling og ground-staff boy, og slog græs og pudsede støvler på Elland Road som 16-årig. Han debuterede på førsteholdet allerede som 17-årig i 1962, og regnet fra året efter holdt han sin plads de næste 14 år.
Faktisk var den robuste og driftssikre forsvarer en af Revies mest sikre på holdkortet uge efter uge. Med 549 ligakampe og i alt 748 førsteholdskampe er han nummer tre på listen over flest optrædener for Mighty Leeds. Kun overgået af Jack Charlton og Billy Bremner.
9 år før Viv Anderson
I 1966 var Reaney en af sir Alf Ramseys stand by reserver til VM-truppen, om end han endnu ikke havde landsholdsdebuteret. Det skete i 1968, hvor han reelt blev den første ”farvede” spiller på det engelske landshold i historien, 9 år før Viv Anderson. Det faktum kom imidlertid ”under radaren” i pressen og offentligheden, idet Reaney ikke anså sig selv som ”farvet”, og almindeligvis blev opfattet som ”hvid”. Han havde en sort og en hvid forælder.
Der fandtes ellers eksempler på farvede spillere, der blev fravalgt til landsholdet med baggrund i latente normer og uskrevne regler. Men i Leeds var det aldrig et emne, da Don Revie var overbevist antiracist. Var hans spillere gode nok, betød hudfarven intet. Men sådan tænkte langt fra alle dengang.
Reaney var næsten sikker på en udtagelse til VM i 1970 i Mexico, men et brækket ben kom i vejen for det eventyr. Skaden var i sagens natur både meget alvorlig og pinefuld, men Reaney havde overskud og nærværelse nok til i taknemmelighed at forære sin spillertrøje til den sygeplejerske, der tog imod ham på hospitalet. Damen anede ikke en pind om fodbold og undrede sig noget over at hun skulle have den beskidte trøje, men hendes mand satte til gengæld pris på klenodiet og fik den i glas og ramme derhjemme.
Pladsen på VM-holdet gik i stedet til Evertons Keith Newton og dennes holdkammerat, Tommy Wright, blev udtaget som reserve.
Stærke meritter
Med to mesterskaber, en FA Cup, en Liga Cup og to UEFA Cup-trofæer må man konstatere, at Paul Reaney medvirkede i alle de store Leeds-triumfer i epoken. Han var også med til at tabe Europa Cup finalen i mesterholdsturneringen til Bayern München i 1975.
George Bests hårdeste modstander sluttede karrieren af i Bradford og en periode i Australien. Siden arbejdede han med coaching af ungdomsspillere, og bor i dag i den lille stilfærdige Yorkshireby, Knaresborough.
Listen over flest kampe for Leeds United:
- Billy Bremner, 771
- Jack Charlton, 762
- Paul Reaney, 745
- Norman Hunter, 724
- Paul Madeley, 724
- Peter Lorimer, 616
- Eddie Gray, 577
- Gary Kelly, 531
- Johnny Giles, 525
- Gary Sprake, 506