Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gennembrud i forhandlingerne: Her er detaljerne for Lingards skifte til West Ham

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
27.01.2021 Kl. 12:53
David Ornstein fra The Athletic kan rapportere, at Jesse Lingards lejeskifte til West Ham ser mere og mere sandsynligt ud.

Lige nu ligner det, at Jesse Lingard kommer til at trække i West Hams farver for resten af sæsonen. David Ornstein fra The Athletic kan nemlig meddele, at en lejeaftale mellem The Hammers og Manchester United ventes at komme i hus efter seneste forhandlingsrunde.

De to klubber skulle ellers have været et stykke fra hinanden i forhandlingerne om lejeopholdets pris samt fordelingen af den 28-årige englænderens løn på £100.000 ugentligt. Det ser dog ud til, at et kompromis er tæt på at blive indgået.

Manchester United skulle oprindeligt have krævet mere, men kan nu nøjes med at udleje Lingard for £1 millioner for resten af sæsonen.

The Athletic erfarer, at Lingards ventede ankomst kan ende med at medføre, at The Hammers ikke signer en erstatning for Sebastien Haller denne måned.

Lingard har lige knap 18 måneder tilbage på sin kontrakt med Manchester United. Klubben skulle som udgangspunkt være åben for et permanent salg til sommer, og det kunne måske blive til West Ham, hvis et eventuelt lejeophold i klubben forløber godt.

LÆS DAGENS RYGTEBØRS HER!

Annonce