Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Geniale Henderson hyldes: Simpel instruks vandt kampen mod Chelsea

Af Emil Eire Frerk Olsen
25.09.2020 Kl. 15:06
Jordan Henderson hædres på de sociale medier, efter én bestemt video-optagelse er landet på Twitter.

Jordan Henderson har i løbet af sin tid i Liverpool udviklet sig fra at være set som et uønsket fejlkøb til nu at være blandt klubbens største navne i nyere tid.

Henderson er gennem de sidste par sæsoner blevet en betydeligt bedre spiller, men han har langt fra blot vokset sammen resten af Liverpool-holdet.

Den tidligere Sunderland-spiller er også blevet en ægte leder, hvilket har gjort til en nærmest uundværlig figur for klubben.

Dette understreges af én specifik aktion fra sidste weekends vigtige 2-0 sejr på Stamford Bridge.

Her filmes Henderson kort inden pausen instruere Sadio Mané i at fortage et indadvendt dybdeløb. I næste sekund kaptajnen løber ned og henter bolden for at sende sin senegalesiske holdkammerat afsted, der prompte nedlægges af danske Andreas Christensen.

Se aktionen i videoen fra tweetet her:

Aktionen udmyntede sig i et rødt kort til gæsterne, hvilket sendte alle kortene over på Liverpools hånd, som de hurtigt sikrede sig en 2-0 sejr ud fra.

Henderson blev efterfølgende skiftet ud i pausen, hvilket banede vejen for Thiago Alcantaras Liverpool-debut.

Annonce