Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Genforening i sigte: United vil hente Serie A-stjerne

Af Emil Plovgaard
23.07.2025 Kl. 19:25

Manchester United har tilføjet to offensive profiler til truppen denne sommer, ligesom Marcus Rashford onsdag er skiftet til FC Barcelona på en sæsonlang lejeaftale.

Denne uge kan vise sig at blive af væsentlig betydning for Rúben Amorim forud for den kommende sæson.

Bryan Mbeumo skrev omsider under på en aftale med Manchester United mandag aften efter længere tids skriverier.

En række afgange ventes desuden at ske, hvor Juventus jagter Jadon Sancho, og Atlético Madrid er dukket op som favorit til at hente Antony.

Samtidig er der uvished omkring Alejandro Garnachos fremtid, men United håber, at det bliver til farvel med alle nævnte spillere.

Fokus på nye tilgange er mestendels på at hente en ny angriber, hvor det står klart, at det ikke bliver Viktor Gyökeres, der i stedet er på vej til Arsenal.

Og nu sætter den italienske avis Il Resto del Carlino så klubben i forbindelse med Bologna-kanten Dan N’Doye.

Ndoye blev også kædet sammen med United i sommeren 2024, og nu er rygterne blusset op på ny. Ndoye er i forvejen kendt af INEOS, da han har spillet for to klubber, som selskabet ejer, nemlig Lausanne-Sport og OGC Nice.

Han kører med klatten i Italien, og inden for de kommende timer kan United afgive et bud, hvis man skal tro meldingen.

Et bud på 300 millioner kroner ventes at ankomme. Det er dog ikke nok for Bologna, som kræver 375 millioner kroner.

Det forlyder desuden, at Ndoye allerede har talt med United-angriberen Joshua Zirkzee med henblik på et muligt skifte til Old Trafford.

Ndoye og Zirkzee spillede sammen i Bologna, og italiensk presse mener, at en genforening kan være på vejj.

Ndoye imponerede i den forgangne sæson med ni mål og seks oplæg for Bologna, og Manchester United er netop på udkig efter flere scoringer i den kommende sæson, efter at dt blot blev til 44 mål i den seneste Premier League-sæson.

Rashford i stormvejr: Barcelona-stjerner nægter at spille med ham

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce