Gemt væk fra offentligheden: Sådan er Greenwood blevet tegnet i retten
Mason Greenwood sidder lige nu varetægtsfængslet sigtet for voldtægtsforsøg, kontrollerende adfærd og overfald mod sin ekskæreste.
Allerede tilbage i starten af januar blev Greenwood første gang anholdt af politiet, efter Manchester United-spillerens ekskæreste havde lækket videoer og billeder af, hvad englænderen angiveligt har gjort ved hende.
Sidenhen er det ikke meget, som offentligheden har set til den unge fodboldspiller, der har været suspenderet hos Manchester United siden sagen kom frem i starten af året.
Mandag var Greenwood imidlertid for retten, og her blev der lavet en tegning af ham.
Da det ofte ikke er tilladt at tage billeder i retssale, benyttes professionelle tegnere sommetider til at vise, hvordan den sigtede ser ud.
Nu er tegningen af Greenwood kommet frem, og den kan du se herunder.
Court artist sketch of Mason Greenwood appearing in the dock at Manchester magistrates court [@PA] pic.twitter.com/zNPPAdtoww
— utdreport (@utdreport) October 17, 2022
I øjeblikket sidder Greenwood varetægtsfængslet frem til den 21. november.