Gazzetta dello Sport: Enighed mellem United og Fernandes
Det skrider fremad i forhandlingerne mellem Manchester United og Sporting om købet af Bruno Fernandes.
Nicolò Schira fra det italienske medie La Gazzetta dello Sport beretter mandag aften, at repræsentanter fra Manchester United har mødtes med Bruno Fernandes agent.
Mødet skulle have udmundet sig i enighed om de personlige detaljer mellem de to parter.
Tilbage mangler nu kun et bud fra den engelske klub, der tilfredsstiller Sporting og dermed giver det blå stempel til en handel.
Tidligere på dagen kom det ellers frem, at Sporting har afvist det første konkrete bud fra Manchester United, der ifølge A Bola skulle lyde i omegnen af 35 millioner pund.
Men det får altså ikke Manchester United til at få kolde fødder.
Lissabon-klubben håber angiveligt på at tjene op mod £60-70 millioner for Fernandes.
Fernandes har en klausul i sin kontrakt, der gør, at Sporting skal betale midtbanespilleren hele £5 millioner, hvis klubben modtager et bud på eller over £35 millioner.