Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gattuso skamroser Wilshere

Af Tobias Reffstrup Rasmussen
14.03.2018 Kl. 20:50
Forud for returopgøret mellem Milan og Arsenal viser Gennaro Gattuso stor begejstring for Jack Wilshere.

Milan har meget lang vej til videre avancement i Europa Leauge, efter Arsenal besejrede dem 2-0 i Milano i første opgør.

I den kamp spillede Wilshere alle 90 minutter, og Gattuso er imponeret over den 26-årige midtbanespiller, som har spillet sig tilbage på Arsenals hold i denne sæson.

– Jeg husker, da jeg kom her på stadion i 2012, og han kun var en dreng. Jeg mener, han kan spille i enhver liga. Han er måske ikke super hurtig, men han har fantastiske egenskaber og er super taktisk. Han har en god boldcirkulation. Når han får bolden, ved han præcis, hvor den skal hen, siger Gattuso ifølge TEAMtalk.

– Han kan ændre tempoet i kampen. Han kan spille som central midtbanespiller eller lidt længere fremme.

Daily Express melder, at Milan er interesserede i at hente englænderen til Italien.

– Han kan stadig give meget. Jeg ved ikke, hvad hans kontrakt ender med, men jeg har altid beundret hans kvaliteter.

Annonce