Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gascoigne sigtet for seksuelt overgreb

Af Morten Bruun Jørgensen
19.11.2018 Kl. 13:20
Den tidligere Premier League-spiller, Paul Gascoigne, er blevet sigtet for et seksuelt overgreb på en kvinde.

Tilbage i august blev Paul Gascoigne anholdt for at have forgrebet sig på en kvinde i et tog. Den sag er der nu blevet kigget nærmere på, og det britiske politi har bekræftet, at den tidligere professionelle fodboldspiller er blevet sigtet for overgrebet.

Paul Gascoigne skal i retten den 11. december i Newton. Her vil sagen blive afgjort.

51-årige Paul Gascoigne har haft mentale og emotionelle problemer gennem sin tid både som aktiv og pensioneret fodboldspillet. Han har været anholdt ved flere lejligheder, og han har især haft store problemer med alkohol.

Gennem sin 19 år lange karriere spillede Paul Gascoigne for blandt andre Newcastle, Tottenham, Middlesbrough, Everton og Burnley, mens han også fik 57 kampe på det engelske landshold.

Annonce