Gary Neville: Denne signing kan føre United til mesterskabet
Erik ten Hag og staben er blevet rost for deres arbejde i indeværende sæson.
Søndag sluttede seks års trofætørke, da man vandt guld i Carabao Cuppen efter en 2-0-sejr over Newcastle i finalen.
LÆS OGSÅ: Manchester United vil lave to kæmpehandler
Premier League-trofæet har dog alt andet lige større betydning, og ifølge Gary Neville kan Harry Kane føre klubben frem til guld i denne turnering.
Kane er på rygtebasis blevet sat i forbindelse med et skifte til Old Trafford, men Tottenham vil med al sandsynlighed gøre alt, hvad der står i klubbens magt for at forhindre et skifte til de direkte konkurrenter.
– Jeg har arbejdet sammen med ham, og jeg har sagt det før. Han scorer 30 mål og får mellem 10 til 15 oplæg, og det er et faktum. Han er professionel, omklædningsrummet elsker ham, han vil passe direkte ind, og han er en garanti for Manchester United.
– Hvis han koster £150 millioner, og han er 30 år nu, så vil det være kortvarigt, men Casemrio kostede £60 millioner og £20 millioner om året for de kommende fem år, så det er £170 millioner.
– Det var ikke en smart signing, det var der ingen af os, der tænkte, men indflydelsen, som han (Casemiro, red.) har haft på den korte bane, er, hvad Manchester United har brug for. Han har været fantastisk for klubben på ubeskrivelig vis.
– Harry Kane er den type spiller, som kan føre en klub frem til mesterskabet. Han vil forbinde hele midtbanen med offensiven, og han vil score mål. Fansene vil elske ham, spillerne vil elske ham, og jeg kan ikke se, hvordan det ville kunne gå galt, siger Gary Neville til The Overlap.