
Mens VM-bolden ruller på fulde gardiner, så er der også en spektakulær situation i det engelske.
For de to Premier League-giganter i form af Manchester United og Liverpool er sat til salg.
At Liverpool var blevet sat til salg af klubbens ejere, Fenway Sports Group, kom frem tidligere pÃ¥ mÃ¥neden, mens det kom frem her for nyligt, at Glazer-familien kan ende deres ejerskab i Manchester United efter 17 Ã¥r.Â
Nu sætter Gary Neville nogle ord på den spektakulære situation, hvor han bl.a. advarer Liverpools ejere:
- Jeg vil på ingen måde være respektløs over for Liverpool, for de er en stor fodboldklub, sagde den tidligere Manchester United-spiller til Sky Sports.
- Når man ser på toppen af engelsk fodbold, når det kommer til seertal, fans og kommercielle indtægter - så er det Manchester United og Liverpool, der ligger helt i top. Glem det faktum, at Manchester City på nuværende tidspunkt skaber en højere indtægt. Naturligvis gennem traditionelle midler er Manchester United og Liverpool de to største klubber i landet med afstand.
- Manchester United vil være mere eftertragtet og vil få en højere pris end Liverpool. Medmindre Liverpool har fået styr på noget, tror jeg, at de bliver nødt til at vente lidt, fordi jeg tror, at køberne vil gå til Manchester United først - medmindre der er en Liverpool-fan, der er meget velhavende et eller andet sted og har en troskab mod Liverpool