Garnacho vil spille for Real Madrid - kontaktede Barcelona
Alejandro Garnachos lejr skulle være blevet informeret om, at Manchester United gerne sælger ham, og derfor har den taget kontakt til FC Barcelona.
Men svaret var nedslående.
For ifølge El Nacional er Hansi Flicks holdning klar: Tyskeren mener ganske enkelt ikke, at Garnacho er god nok til at bidrage til FC Barcelona.
TEAMtalk skriver, at Garnarchos største ambition pudsigt nok er at spille i Real Madrid. Ifølge Fichajes er en handel til Atletico Madrid dog nemmere, da Diego Simeone skulle være stor fan af sin landsmand.
Den 20-årige argentiner har ikke haft det nemt under Ruben Amorim. Efter at have startet og scoret mod Bodø/Glimt blev han sat af til kampen mod Everton. Han startede de følgende to kampe, men blev pillet tidligt ud i nederlag, og derefter det kun blevet til 35 minutter i tre kampe.
Til Manchester-derbyet var Garnacho tilmed helt droppet fra truppen. Amorim har dog slået fast, at kantspilleren har muligheden for at træne sig vej tilbage ind i start-11´eren.
Garnacho startede inde i 30 af de 38 Premier League-kampe i 2023/2024-sæsonen. Under Amorim er han gjort det i seks ud af 11 kampe i alle turneringer.
Argentinerens kontrakt løber til 2028.
Læs her alt om Manchester United


















