Annonce
Annonce
Foto: Polfoto
Garde efter FA Cup-sejr: Vi var ikke gode nok
Efter 0-0 ved pausen fik Aston Villa scoret to gange i anden halvleg og vandt dermed 2-0 over undertippede Wycombe Wanderers hjemme på Villa Park. På trods af det videre avancement, så er der ikke meget tilfredshed hos manager Remi Garde.
– Man kan roligt sige, jeg er lettet over det. Resultatet lod vente på sig, men var meget fair, synes jeg. Vi var skuffende i den første time, teknisk dårlige. Men så begyndte vi at spille mere som et hold og mere simpelt, og jeg er tilfreds med resultatet, siger Garde til BBC Sport.
– Det hold, vi stillede med i kampen, havde gode spillere, og vi burde have gjort det bedre. Det er os, der spiller i Premier League, og det kunne jeg ikke se. Men alle ved, at kampe som disse kan være svære, og vi fik sejren.
Aston Villa møder Manchester City i den kommende runde af verdens mest traditionsrige pokalturnering.
Annonce