Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Går ikke i panik: Chelsea giver ubeskrevet blad chancen

18.12.2023 Kl. 11:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Djordje Petrovic kommer til at få chancen som førstevalg i målet hos Chelsea den kommende periode, hvor Robert Sánchez er ude med en skade. 

Det er meldingen fra London Evening Standard, som rapporterer, at The Blues ikke vil gå i panik over, at klubbens normale førstevalg kan være ude i en længere periode og derfor hente en erstatning i det kommende transfervindue. 

Her er Arsenal-keeperen Aaron Ramsdale blevet nævnt som en mulighed, men Chelsea vil vise tillid til Petrovic, som startede på banen i weekenden mod Sheffield United. 

Den 24-årige keeper formåede at holde nullet i sin blot anden Premier League-kamp, og selvom han er et meget ubeskrevet blad, har Chelsea store forventninger til serberen. 

– Det var en god debut for ham, og det er godt, når man holder målet rent, sagde Chelsea-manager Mauricio Pochettino om serberen efter kampen. 

Han blev hentet for omkring 100 millioner kroner i MLS-klubben New England Revolution, hvor han nåede at spille 48 førsteholdskampe og blive regnet som en af de bedste keepere i den amerikanske liga. 

Tidligere har han også spillet 86 kampe for den serbiske klub FK Cukaricki, mens det er også er blevet til to landskampe for Serbien. 

Med Sánchez ude på ubestemt tid betyder det også, at engelske Marcus Bettinelli opgraderes fra tredjevalg til andetvalg, og ham er Chelsea heller ikke bange for at have som backup.  

Chelseas næste kamp er i Carabao Cuppen tirsdag aften mod Newcastle, inden der den 24. december klokken 14.00 venter en Premier League-kamp mod Wolverhampton. 

Mens Chelsea altså ikke vil hente en ny målmand, er Manchester City lige nu i forhandlinger med storklub. Læs mere her

Annonce