Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Går amok på Alexander Isak

Af Alexander Walther Petersen
16.08.2025 Kl. 20:20

25-årige Alexander Isak er godt og grundigt i gang med at brænde sine broer i Newcastle.

Den svenske superstjerne, der i seneste sæson noterede sig for 27 scoringer fordelt over alle turneringer, er begyndt at strejke i den nordengelske klub.

Den primære årsag er ønsket om et klubskifte denne sommer, hvor Liverpool længe har luret i kulissen.

Faktisk har de forsvarende engelske mestre, der vandt Premier League-åbneren fredag aften mod Bournemouth, allerede budt i underkanten af en milliard på frontløberen.

Merseyside-klubben blev dog afvist prompte, mens Arne Slot og kompagni nu arbejder på et endegyldigt sidste bud.

Newcastle har i mellemtiden holdt Alexander Isak ude af truppen, hvorfor han måtte se til fra sidelinjen, da The Magpies delte i porten med Aston Villa i dagens Premier League-nullert i Birmingham.

Nu fortæller en Arsenal-legende, at den svenske landsholdsstjernes opførsel er uacceptabel.

– Det ser ikke godt ud. Hans opførsel er chokerende. Virkelig chokerende. Jeg ved ikke, hvad der er sket med hans agent, for det ser ud til, at han ikke har gjort sit job godt nok.  

– Jeg ved ikke, hvad der sker. Hvis Liverpool gerne vil have ham, så skal de betale de 150 millioner pund, understreger Ian Wright i YouTube-showet Stick to Football.  

Den tidligere Real Sociedad-bomber har kontrakt med den zebrastribede klub frem til sommeren 2028, men så længe kommer målmaskinen ikke til at blive der.

Samtidigt er det kommet frem, at en Liverpool-fan er blevet anholdt.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce