Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gallas rådgiver Christensen: Sådan bliver du mere som John Terry

Af Morten Bruun Jørgensen
13.03.2018 Kl. 13:07
William Gallas opfordrer Andreas Christensen til at kommunikere mere med sine holdkammerater, for på den måde vil han bedre kunne opnå samme status som John Terry.

Sammenligningerne har været der mellem Andreas Christensen og John Terry. Måske fordi de begge er produkter af Chelseas akademi. Måske fordi de begge er slået igennem på førsteholdet som unge. Måske fordi de begge er centrale forsvarere.

William Gallas var engang makker med John Terry i Chelseas forsvar, og franskmanden ser også et stort potentiale i Andreas Christensen, men ifølge den pensionerede franskmand har den unge dansker især ét forbedringspunkt – kommunikationen.

– Jeg ved, at han vil have en god karriere. Hvis han lytter til de mere erfarne spillere, kan han blive en af de bedste forsvarsspillere. Han skal forbedre sig i forhold til at snakke en smule mere på banen – at være en leder i bagkæden. Kommunikationen er meget vigtig i fodbold, siger Gallas til Goal.

– Når jeg ser Chelsea, ser jeg ham ikke snakke meget min sine holdkammerater. Måske fordi han er fokuseret på, hvad han skal gøre. Nogle spillere kan godt lide det sådan – bare at fokusere på deres arbejde, men langsomt skal han snakke med bagkæden og midtbanen. Det er, hvad John Terry plejede at gøre.

Samtidig fortæller franskmanden, at han ikke er nervøs for de fejl, som den danske landsholdsspiller har lavet i de seneste kampe.

 

 

Annonce