Gallas rådgiver Bakayoko: Ignorér kritikerne - jeg har selv prøvet det
Efter nogle flotte sæsoner i Monaco, valgte Chelsea at smide en stor pose penge afsted til Monaco for Tiemoue Bakayoko. Den franske midtbaneslider har fået rigeligt med spilletid, men han har været særdeles kritiseret for dårlige præstationer.
Den 23-årige franskmand har blandt andet fået kritik fra egne fans, der har kaldt ham 'Sæsonens dårligste indkøb'. William Gallas, der har en flot fortid i Chelsea, opfordrer Bakayoko til at lukke ørene for kritik og fokusere på det, han kan gøre bedre, da Gallas har befundet sig i en lignende situation, da han kom til Tottenham.
– Jeg vil råde ham til at ignorere kritikerne. Måske har de ret, og så må man bare arbejder hårdere, men man skal ikke lade andre mennesker påvirke sig, fordi man spiller fodbold. Det var drømmen at spille fodbold, og man har ofret meget for at komme til, hvor man er i dag. Vend kritiken til noget positivt. Prøv at slut sæsonen godt af og vær klar til næste år, sagde Gallas til Bakayoko gennem Goal.
– Du kan vende kritikerne, hvis du spiller godt næste sæson, fordi så vil alle sige "Ja okay, Bakayoko er vores bedste midtbanespiller". Alle ved, hvordan det fungerer. Du skal bare ignorere, hvad folk siger om dig.
William Gallas lavede i 2010 det forbudte skifte fra Arsenal til Tottenham, og den nu 40-årige franskmand fik ikke en god velkomst fra Spurs-fansene.
– Jeg var i samme situation, og her er min oplevelse. I min første kamp, efter jeg var skiftet fra Arsenal til Tottenham, buede fansene af mig. Jeg sagde "Åh Gud". De buede også i anden kamp.
– Jeg sagde "Okay, der er mange grunde til, at jeg er skiftet til Tottenham, og ingen ved hvorfor, så man skal vise, at man arbejder hårdt, så man kan lukke munden på dem." Som tiden gik begyndte de at klappe af mig. Sådan er fodbold, og det er derfor, vi elsker det.