Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Galaxy-manager vil beholde Steven Gerrard

11.11.2016 Kl. 07:19
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter den uofficielle annoncering af sit stop i den amerikanske MLS, var medier og fans ikke sene til at spekulere i, om det nu er tid til, at Steven Gerrard begynder sin trænerkarriere hos hjerteklubben Liverpool FC. Ifølge den tyske Liverpool-boss Jürgen Klopp, så vil Gerrard i hvert fald være særdeles velkommen hjemme på Merseyside allerede nu.

På den anden side af atlanten ønsker man dog ikke at se Gerrard smutte. LA Galaxy-manageren Bruce Arena erkender, at Gerrard kan have spillet sin sidste kamp for klubben, men åbner samtidig op for, at man gerne vil beholde Premier League-legenden.

– Vi har været ekstremt beæret over at have Stevie (Steven Gerrard) her. Det samme kan siges om Robbie (Robbie Keane). Jeg er forhåbningsfuld omkring, at de kan fortsætte med at være en del af vores klub i fremtiden, siger Arena ifølge BBC og uddyber om Gerrard:

– Hvis det var hans sidste kamp i søndags, så var det en god måde at slutte af på. Med et straffesparksmål og gode 45 minutter, efter at have været ude i næsten to måneder. Det var ret imponerende, siger manageren.

LA Galaxy rød ud af playoff-delen i den amerikanske MLS i weekenden, hvor man tabte til Colorado Rapids. Steven Gerrard scorede for LA Galaxy, men det var ikke nok. LA-klubben endte med at slutte sæsonen med at tabe i en straffesparkskonkurrence. 

36-årige Steven Gerrard skal i de kommende uger beslutte, om han og familien skal tilbage til Merseyside, eller om fodboldeventyret skal fortsætte lidt endnu – i Los Angeles, eller et andet sted.

Annonce