Gaitan-agent til PLBOLD: Vi forhandler med engelsk klub
Det kom i juni måned frem, at agenten for Nicolas Gaitan bekræftede, at man havde lavet en aftale, der sendte spilleren fra Benfica til Manchester United. De udtalelser, der dengang blev bragt af flere store medier, viste sig dog at være falske.
På det seneste har der så været stille omkring Gaitan og han har kun været nævnt, eftersom Angel di Maria har været sat i forbindelse med PSG og at Gaitan derfor var den mulige 'erstatning'.
Nu bekræfter Aytekin Erayabakan overfor PLBOLD.dk, at man forhandler med en engelsk klub.
– Ja, vi taler blandt andet med en klub i England. Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke afsløre, om det er Manchester United.
Erayabakan, der også har Jackson Martinez på sin klientliste, kan ikke altså bekræfte, om der er tale om Manchester United. Men han ville bestemt heller ikke afvise det og på samtalen lød det til, at Old Trafford var et godt bud på Gaitans næste destination.