Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gabriel Jesus: Jeg føler ikke noget pres

03.02.2017 Kl. 12:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I onsdags blev den 19-årige Gabriel Jesus den første spiller i Premier League-historien til at score og assistere på sin debut i sejren over West Ham.

Gabriel Jesus har i løbet af de seneste 18 måneder vundet OL-guld, den brasilianske liga og han sluttede 2016 af som den mest scorende for Brasilien i dét kalenderår.

Et skifte til Manchester City og Premier League ville være skræmmende for de fleste teenagere, men ikke for Gabriel Jesus, der af natur ikke føler et pres på sine skuldre.

– Jeg er kold, og jeg har været det, siden jeg var helt ung. Alle, der så mig vokse op, ved det. Selvfølgelig har jeg følelser, men jeg er kold, og det hjælper mig til at klare pres og ikke føle noget pres overhovedet, fortæller brasilianeren til Manchester Citys hjemmeside.

– Jeg klarer tingene på en meget normal og naturlig måde. Selvfølgelig laver jeg fejl, og jeg har lavet nogle stykker – det er normalt at lave fejl på banen, og alle gør det – men jeg tager det som noget naturligt, og jeg tillader ikke, at det kommer ind i mit hoved.

– Min familie hjælper en del og jeg værdsætter det meget. Jeg vil hellere være en rolig person end at tillade, at presset påvirker mig.

Annonce