Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gabriel Jesus jagter trofæer i næste sæson

22.05.2017 Kl. 18:56
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester City tævede Watford 5-0 i sidste spillerunde og sikrede sig dermed tredjepladsen i Premier League. Afstanden op til de engelske mestre fra Chelsea var dog på hele 15 point, men det burde ændre sig i den kommende sæson. 

Det mener i hvert fald Gabriel Jesus, som kom til klubben i vinterens transfervindue og i foråret har scoret syv mål i 10 kampe for The Citizens:

– Vi er en smule skuffet over, at vi ikke kunne kæmpe med om mesterskabet i denne sæson, ligesom vi også gik glip af en finale i pokalturneringen. Vi ser dog allerede nu frem mod den kommende sæson, siger den brasilianske landsholdsspiller til Sky Sports. 

Den unge angriber glæder sig imidlertid over, at det lykkedes klubben at holde fast i en placering i top fire, hvilket giver adgang til Champions League i den kommende sæson:

– Selvom det ikke blev til et trofæ, så kvalificerede vi os til Champions League i næste sæson. Det her hold udvikler sig stadig og får nye spillere og forhåbentlig bliver vi bedre og stærkere så vi kan kæmpe med om trofæerne i næste sæson. Det er vores klare målsætning, slutter Gabriel Jesus. 

Annonce