Gabriel Jesus afviste større tilbud: Derfor valgte jeg City
Manchester City hentede i sommer Gabriel Jesus, men skiftet bliver først en realitet, når vinterens transfervindue åbner til januar, hvor han skal registreres til Pep Guardiolas trup.
Det skyldes, at han skulle færdiggøre sæsonen med Palmeiras, som endte med at vinde det brasilianske mesterskab.
Gabriel Jesus var en ombejlet herre i sommerens transfervindue, men det var altså Manchester City, der løb med hans underskrift. Han fortæller nu, at han havde flere lukrative tilbud, men besluttede sig for at skifte til Manchester City.
– Der var stor interesse i mig, men jeg vil ikke fortælle navnene på klubberne. Beslutningen om at skifte til Manchester City blev taget af mig selv i fællesskab med min familie og agent. Det var ikke det bedste økonomiske tilbud, siger Gabriel Jesus til FourFourTwo.
– Jeg kan ikke benægte, at den mulighed for at arbejde sammen med Guardiola også spillede en rolle. Han er en fantastisk træner – en af de bedste i verden, og jeg kan ikke beskrive, hvor stolt jeg bliver, når han snakker positivt om mig. Jeg er stolt over, at han kan lide min spillestil, men det er ikke nok. Jeg skal vise, at han gjorde det rigtige ved at hente mig, slutter han.