Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fyringsbombe i storklub: Jürgen Klopp er klar favorit

Af Emil Plovgaard
16.12.2025 Kl. 15:50

Jürgen Klopp vandt alt, hvad der var muligt i de ni år, hvor han var cheftræner for Liverpool.

Den tyske succestræner forlod Anfield i sommeren 2024, efter at han indrømmede, at han var løbet tør for energi. Klubben valgte Arne Slot som hans afløser.

Siden er Jürgen Klopp blevet ansat i en rolle som Head of Global Soccer i Red Bull-koncernen, hvor han tager sig et par sabbatår væk fra trænergerningen.

Der er opstået rygter om, at Jürgen Klopp kunne være på vej tilbage til Liverpool, som ikke har formået at kreere den rette opskrift under Slot i indeværende sæson.

Det er endnu uvist, hvad der bliver hans trænerjob, men oddsene styrtdykker nu på, at han bliver cheftræner i én bestemt storklub.

Således anser bookmakerne, at det er meget realistisk, at han bliver ny cheftræner i Real Madrid, hvis den spanske hovedstadsklub gør alvor af at give Xabi Alonso sparket.

Den tidligere Liverpool-stjerne blev ansat som ny boss i klubben forud for denne sæson efter forrygende tre år hos Bayer Leverkusen.

De spanske giganter har dog haft besvær med at finde melodien flere gange i denne sæson, og der er lige nu fire point op til FC Barcelona, der ligger på førstepladsen i La Liga.

Jürgen Klopp er klokkeklar favorit

Ifølge Football Insider kan Xabi Alonso stå overfor en mulig fyring, selvom spillerne bliver ved med at bakke ham op i pressen. Selvsamme medie skriver, at Jürgen Klopp er favorit til at afløse ham, hvis der træffes en skæbnesvanger beslutning hos ledelsen på Santiago Bernabeu.

Den 58-årige tysker giver således odds to til at blive den nye cheftræner for Los Blancos, mens Zinedine Zidane dumper ind på en andenplads til fem gange pengene igen.

Samtidig er det kommet frem, at Tottenham-ledelsen nu har valgt, hvem der skal erstatte Thomas Frank som klubbens cheftræner. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce