Fyring i luften: Nu reagerer Thomas Frank
Thomas Frank og Tottenham løb ind i en regulær mavepuster søndag, da holdet blev kørt over på City Ground af et veloplagt Nottingham Forest-mandskab.
Hjemmeholdet, anført af en sprudlende Callum Hudson-Odoi, var taktisk skarpere, fysisk stærkere og langt mere aggressive fra første fløjt.
Hudson-Odoi scorede to gange, mens Ibrahim Sangaré satte det sidste søm i kisten efter pausen og sikrede Forest en klar 3-0-sejr, der skaber luft ned til nedrykningsstregen.
Her er det fortsat Wolverhampton, Burnley og West Ham, der tumler rundt.
Tottenham var aldrig for alvor med i opgøret, og flere profiler leverede skuffende præstationer. Ifølge Football London faldt især Pedro Porro, Mohammed Kudus og Richarlison helt igennem og blev belønnet med bundkarakterer.
Porro blev fanget ude af position ved flere lejligheder, Kudus manglede kvalitet og beslutningskraft, mens Richarlison stort set var usynlig.
Thomas Frank tæt på lyn-exit?
Efter det markante nederlag til The Tricky Trees satte Spurs-bossen nogle ord på det hele.
– Det var enormt skuffende og irriterende. Det var en dårlig præstation. Især i første halvleg, hvor vi generelt så usammenhængende ud.
– Vi vandt ikke nok dueller, og så kunne vi ikke finde hinanden. Det virkede som om, vi gav bolden væk hver gang, vi vandt den tilbage, understreger Thomas Frank til Sky Sports.
Nederlaget efterlader Spurs på en 11.-plads efter 16 kampe. Næste kamp for The Lilywhites er et svært opgør mod formstærke Liverpool på eget græstæppe.
Bombe: Liverpool tæt på at købe Premier League-stjerne.
















