Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fyring er lige på trapperne: Premier League-klub vil finde den rette timing

Af Redaktionen
05.10.2022 Kl. 18:29
Det er formentlig kun et spørgsmål om tid, inden en ny fyring rammer Premier League.

Ralph Hasenhüttl lever på lånt tid i Southampton.

Ifølge The Telegraph er østrigerens tid i nemlig ved at nå til vejs ende, da klubben forsøger at finde den rette timing for at erstatte Hasenhüttl med en ny manager.

Tre nederlag i træk har sat sit præg hos Southampton-mandskabet, og ledelsen har længe pønset på at få en ny manager til klubben, der skal forsøge at sætte nyt liv i holdet.

På nuværende tidspunkt er der ingen førsteprioritet til jobbet, men klubben har allerede diskuteret flere navne internt.

I sidste sæson sluttede Southampton også skidt med ti nederlag i de sidste 13 kampe, og ifølge The Athletic har flere spillere i sommer også udtrykt deres utilfredshed med Hasenhüttls måde at kommunikere på.

Danske Rasmus Ankersen er nu en del af ledelsen hos Southampton, og han står med en del af ansvaret for at give Hasenhüttl en fyreseddel, der efterhånden virker uundgåelig.

Annonce