Fyret Swansea-manager afviser italienere: Vil tilbage til Premier League
I starten af 2016 ansatte Swansea Francesco Guidolin som midlertidig manager efter fyringen af Garry Monk.
Italieneren gjorde det så godt, at Swansea-ejer Huw Jenkins besluttede at forlænge samarbejdet med Guidolin, som fortsatte ind i den nye sæson.
Her gik tingene dog ikke som forventet, hvor Swansea blot har vundet i åbningsrunden.
Francesco Guidolin ville gerne have haft mere tid, men han er ikke blevet skræmt væk fra Premier League i fremtiden.
– Jeg troede, de ville give mig mere tid, men sådanne ting sker desværre i vores verden, fortæller Guidolin til Sky Italia.
– Nu er jeg klar til et nyt eventyr. Jeg vil elske at vende tilbage til England. Hvad der sker, når du spiller en Premier League-kamp er virkelig fantastisk og fascinerende.
– Jeg har afvist fire, fem italienske klubber, fordi jeg føler, at jeg har brug for erfaringen i udlandet ud over den, jeg fik for 10 år siden i Frankrig (Monaco, red.). Da jeg fik opkaldet fra en Premier League-klub, pakkede jeg på tre sekunder og flyttede, slutter manageren.