Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fyret Postecoglou bryder tavsheden

Af Morten Jørgensen
07.06.2025 Kl. 14:37

Ange Postecoglou blev fredag aften fyret i Tottenham, og nu sætter australieren ord på sin tid i den engelske storklub. 

Det blev til to sæsoner i London-klubben, hvor han sluttede af med at vinde Europa League-finalen i sin allersidste kamp i spidsen for The Lilywhites. 

Efter en længere evalueringsproces valgte Tottenhams bestyrelse dog alligevel at fyre ham, og det har han nu reageret på. 

– Når jeg reflekterer over min tid som manager for Tottenham Hotspur, er den overskyggende fornemmelse stolthed. 

– Muligheden for at stå i spidsen for en af Englands historiske fodboldklubber og bringe et trofæ tilbage, som klubben fortjener, vil altid være et minde for mig. 

– Jeg vil aldrig glemme at dele den oplevelse med alle dem, der virkelig elsker klubben, og det var stort at se den indflydelse, det havde på dem. 

Tre grunde til, at Thomas Frank er den rette løsning for Tottenham

– Den aften i Bilbao var kulminationen af to års hårdt arbejde, dedikation og troen på en drøm. Der var mange udfordringer, der skulle klares, og der var masser af støj omkring at opnå noget, som mange sagde ikke var muligt. 

– Vi har også lagt fundamentet, som betyder, at klubben ikke skal vente 17 år på den næste succes. Jeg har enorm tro på denne gruppe af spillere, og jeg ved, at der er mere i vente. 

– Jeg vil gerne takke alle dem, der er ånden i klubben. Jeg ved, der har været svære tider, men jeg har altid følt, at de ønskede, at jeg fik succes. Det gav mig motivation til at fortsætte. 

– Det er vigtigt at anerkende de hårdtarbejdende mennesker i Tottenham, der opmuntrerede mig hver dag. 

– Til sidst vil jeg gerne takke alle, der var der med mig hver dag de seneste to år. Det er en fantastisk gruppe af unge mænd, som nu er legender i denne klub. 

– Så vil jeg også takke de fantastiske trænere, som aldrig tvivlede på, at vi kunne opnå noget specielt, slutter Postecoglou af med at skrive

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce