Fyret landstræner nægter at forlade sit job
Om mindre end to uger går det løs til African Cup of Nations, hvor Afrikas bedste spillere mødes – denne gang afholdes turneringen i Marokko.
Adskillige Premier League-stjerner er at finde i turneringen, herunder Liverpools Mohamed Salah, Omar Marmoush fra Manchester City og Manchester United-duoen Bryan Mbeumo og Amad Diallo.
Til African Cup of Nations får Mbeumo og Diallo mulighed for at genforenes med deres tidligere holdkammerat, André Onana, der er blevet efterudtaget til det camerounske landshold.
Onanas plads på holdet er dog langt fra sikret, efter at den træner, der har udtaget ham, nægter at forlade sit job, efter at han blev fyret i sidste uge.
I sidste uge blev den belgiske Marc Brys således fyret som landstræner for Cameroun – det skete blot få uger før første kamp ved AFCON mod Gabon.
Beslutningen blev truffet af den nyligt genvalgte præsident for det camerounske fodboldforbund, Samuel Eto’o.
Brys blev erstattet af en af sine assistenter i form af David Pagou, som den 2. december kunne fortælle, at Onana ikke ville være en del af truppen.
Fyret landstræner nægter at give op
Men Marc Brys insisterer nu på, at han fortsat står i spidsen for Cameroun, og derfor har han nu udtaget Onana til sin officielle trup.
Pagou valgte ellers at udelade Onana af truppen til fordel for den lokale keeper Edouard Sombang fra Colombe de Sangmelima – til trods for, at han ikke har spillet ligafodbold i de seneste seks måneder.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Der skal officielt udtages en trup til African Cup of Nations i morgen, den 11. december, og det er endnu uvist, hvem der rejser til Marokko.
Ifølge The Sun afholdes der møder mellem regeringen i Cameroun og fodboldforbundet for at finde en passende løsning så hurtigt som muligt.
Uanset hvad er det noget, der skaber bekymring hos det camerounske landshold, som frygter, at dette kaos kan få en indflydelse på turneringen.
Andetsteds er det netop kommet frem, at Rasmus Højlund stjæler overskrifterne. Læs mere her.
Fik du læst? Stjerne bekræfter fyring i Manchester United.



















