Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fyret: Han tager over efter van Nistelrooy

Af Emil Plovgaard
01.05.2025 Kl. 19:34

Ruud van Nistelrooy ventes at blive fyret hos Leicester som følge af nedrykningen fra Premier League.

Sådan lyder meldingen fra den tidligere chefspejder hos Manchester United, Mick Brown.

Og klubben fra King Power Stadium har tilsyneladende allerede set sig lun på en afløser.

Således ønsker man, at Danny Röhl fra Sheffield Wednesday bliver ansat som ny cheftræner.

Wednesday befinder sig i øjeblikket som nummer 12 i Englands næstbedste række, The Championship, selvom klubben forud for sæsonen blev spået en nedrykning, da man blot akkurat undgik nedrykning i den forgangne sæson.

– Leicester kigger på en række trænere til stillingen.,

– De ønsker at være solide og have en klar retning af, hvor de gerne vil hen, og hvordan de kommer derhen.

– Russell Martin er et navn på listen, Sean Dyche er et andet, og de har også kigget på Danny Röhl.

– Det er en job, som Röhl vil være interesseret i på grund af situationen hos Wednesday. Han ville tage imod muligheden for at flygte fra det hele.

– Han har gjort et imponerende stykke arbejde dér, så det kommer ikke som nogen overraskelse, at Leicester har kigget på ham.

– Manageren har oparbejdet sig et imponerende omdømme, og han kan muligvis være klar til næste skridt.

– De har præsteret en smule over evne i denne sæson, taget i betragtning, hvor det var forventet, at de ville ende. Han er åbenlyst en god manager, og det kunne være et skifte, der ville passe dem begge, siger Brown til Football Insider.

Ruud van Nistelrooy overtog stillingen hos Leicester i efteråret, men han formåede altså ikke at holde liv i klubbens Premier League-drømme.

Du finder de seneste transferrygter her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce