Fyret for 89 dage siden – nu er han genansat
Tingene kan gå meget hurtigt i fodbold, og det er den engelske klub Sheffield United i den grad et godt eksempel på.
For bare 89 dage siden blev Chris Wilder fyret, men sidenhen har Sheffield United fået en skidt start på sæsonen.
Derfor har klubbens sportslige ledelse truffet en opsigtsvækkende beslutning om at genansætte Chris Wilder.
Den rutinerede manager skal nu stå i spidsen for klubben for tredje gang i løbet af sin karriere.
– På baggrund af en vanskelig start på sæsonen følte bestyrelsen, at det var nødvendigt at foretage en ændring for at stabilisere præstationerne og styrke vores jagt på en oprykning.
– Mens tilvænningen til en ny spillestil blev opnået med ambitioner, har resultaterne bestemt ikke mødt forventningerne.
– Chris Wilder vender tilbage med beviste lederevner og en forståelse, som ingen andre har af Sheffield United.
– Vi føler os overbeviste om, at han er den rette mand til at genskabe momentum, forene truppen og fansene og levere de resultater, der skal til for at opnå vores mål for denne sæson, lyder det fra Sheffield United.
Dermed er Rubén Sellés samtidig også blevet fyret som cheftræner i Championship-klubben, der ligger sidst i den næstbedste række med ét point efter fem kampe.
Her er tre rigtig store handler, der kan ændre meget i Premier League i løbet af denne sæson.



















