Fyret efter affære i Manchester United
Managersædet på Old Trafford er et af de mest forventnings- og prestigetunge i fodboldens verden.
Klubhistorien rummer to gigantiske faderskikkelser i chefstolen, Matt Busby og Alex Ferguson. Men der har også været skandaler, der har rystet fundamentet under en af klodens mest populære klubber. Her er beretningen om den karismatiske Tommy Docherty.
I starten af 70’erne var United i en kritisk deroute. Holdets midtpunkt, landsholdslegenden Bobby Charlton, stoppede i 1973, målslugeren Denis Law var efterhånden over the hill (men dog ikke dårligere, end at han var brugbar hos lokalrivalerne fra Maine Road), og stjernen George Best blev til stadighed mere og mere problematisk. Best var uden tvivl en af de allerbedste britiske offensivspillere gennem tiderne. Måske endda i hele verden. Men han førte en ekstrem playboytilværelse med hurtige damer og masser af alkohol, og talentet blev efterhånden sat fuldkommen over styr.
Klubben ledte efter en kompetent afløser for legendariske Matt Busby i managersædet, men Wilf McGuiness og Frank O’Farrell måtte sande, at Busby havde efterladt enormt dybe og tunge fodspor.
I december 1972 fyrede bestyrelsen Frank O’Farrell og ansatte den dynamiske og farverige skotske landstræner, Tommy Docherty.
”Doc” var af flere grunde tøvende over for jobbet. På den ene side elskede han at være landstræner for Skotland, men på den anden side savnede han muligheden for gennem den daglige trænergerning at kunne skabe og forme et fodboldhold. Og så var der en ekstra lille krølle på historien: Frank O’Farrell og Docherty havde været holdkammerater i Preston, og O’Farrell var gudfar til to af Dochertys sønner. Den slags sentimentale følelser havde (og har) imidlertid trange vækstbetingelser i professionel fodbold, og Docherty opsagde sin stilling hos det skotske fodboldforbund og afløste O’Farrell som manager for Manchester United.
Uniteds problemer stak imidlertid langt dybere end den afskedigede O’Farrell. Matt Busby, overlevende fra flykatastrofen i München og om nogen arkitekten bag Uniteds Europa Cup-triumf i 1968, havde begået en klassisk undladelsessynd ved ikke i tide at foretage nødvendige ud skiftninger i en efterhånden aldrende spillertrup. Dertil kom en alt for eftergivende holdning over for stjernen George Bests gentagne eskapader, hvilket førte til forvirring og uoverensstemmelser i en trup, der allerede var plaget af splittelser mellem den gamle garde og yngre spillere.
United afsluttede en rædselsfuld sæson med lige akkurat at klare sig fri af nedrykning. Oven i det hele sloges United med økonomiske vanskeligheder: Docherty ville købe landsholdsmålmanden Peter Shilton i Stoke City, men Matt Busby og bestyrelsen ville ikke honorere Shiltons lønkrav om 100 pund per uge. Den dårlige økonomi og et generationsskifte, som blev gennemført langsommeligt og fodslæbende, gav Docherty vanskelige arbejdsbetingelser. I sæsonen 1973/74 gik den ikke længere. United sluttede som nummer næstsidst. Nedrykningen blev beseglet med et 0-1-nederlag til Manchester City i næstsidste spillerunde på en scoring af den tidligere Unitedstjerne Denis Law.
Paradoksalt nok blev nedrykningen måske en velsignelse for Docherty, der fik lov at beholde sit job. Genopbygningen begyndte med det samme, og Doc kunne fokusere på en stamme af yngre spillere: Brian Greenhoff, Sammy McIlroy, Arthur Albiston og David McCreery. Derudover købte han et par lovende kantspillere: Gordon ”Merlin” Hill i Millwall og Steve Coppell i Tranmere. United vendte tilbage til det fornemmeste engelske fodboldselskab efter en enkelt sæson, og i 1975/76 nåede klubben frem til finalen i FA Cup turneringen og var storfavoritter mod Southampton i opgøret på Wembley. Sydenglænderne leverede imidlertid en gedigen overraskelse og vandt 1-0. Dermed havde Docherty tabt sin tredje FA Cup-finale i træk: en som spiller i Preston og to som manager for henholdsvis Chelsea og Manchester United. Efter kampen gik Docherty rundt til sine sønderknuste nederlagsmænd og opmuntrede dem: “Vi vinder pokalen næste år!” Lørdag den 21. maj 1977 gik Dochertys forudsigelse i opfyldelse.
I et af de største og mest prestigefyldte opgør mellem Manchester United og Liverpool FC i historien besejrede United sensationelt rivalerne med 2-1 og hentede dermed sit første stykke sølvtøj siden Europa Cup-triumfen mod Benfica ni år forinden. At man med sejren forhindrede Liverpools nykårede engelske mestre i fire dage senere at vinde the Treble med en finalesejr over vesttyske Borussia Mönchengladbach i Europa Cuppen for mesterhold i Rom lagde næppe en dæmper på sejrens rus blandt Docherty og hans udvalgte. Sejrsfesten varede i hvert fald til den lyse morgen, hvor pokaltriumfen stadig blev fejret med champagne i Hyde Park.
Docherty rådede over et ungt hold med lovende spillere, og triumfen i pokalturneringen var den største i hans trænerkarriere. Det virkede som en god idé, at han kort for inden havde afvist et jobtilbud fra Derby County, selv om The Rams lokkede med en årsgage på 28.000 pund – 10.000 pund mere end Docherty fik i hyre i United. Den eneste sky på himlen over Dochertys hoved var relateret til hans privatlivssfære. Ægteskabet med Agnes knagede i fugerne, og Docherty havde indledt en affære med en Mary Brown. Den slags er jo en daglig foreteelse i og uden for fodboldens verden, men denne affaire d’amour havde det ekstra lille krydderi, at Mrs. Brown var gift med en Lawrie Brown, der var ansat som fysioterapeut i Manchester United.
Dét blev skæbnesvangert for Tommy Docherty
En måneds tid efter finalesejren over Liverpool indkaldte Tommy Docherty til et pressemøde, hvor han indviede offentligheden i, at han var flyttet sammen med Mrs. Brown. Efter kampen på Wembley fortalte Docherty Manchesters bestyrelsesformand Louis Edwards om sin affære og fik at vide, at han havde klubbens opbakning til at fortsætte. Men ti dage senere vedtog samme bestyrelse at fyre Tommy Docherty. Da Lawrie Brown fik nys om affæren, stak han Docherty en knytnæve på kyssetøjet. Mr. Brown beholdt sit job i klubben og fik endda lønforhøjelse. Til gengæld blev Docherty altså afskediget, endda på bagkant af klubbens største triumf i næsten et årti. Udadtil var den officielle forklaring, at en klub som Manchester United ikke kunne have, at manageren rendte rundt med de ansattes damer. Tabloidpressen svælgede i de pikante detaljer og Docherty blev skandaliseret. Indadtil var arbejdsmiljøet i storklubben betændt og præget af intriger og magtkampe. Efter sigende brød Matt Busby sig ikke om Docherty, og så var dennes dage i klubben under alle omstændigheder talte.
Til sin store skuffelse måtte Doc indse, at han ikke kom til at fortsætte genopbygningen på Old Trafford. I stedet blev han ansat i Derby, men succesen med Manchester United kunne han ikke gentage, og alle hans efterfølgende trænerjob, selv et par ophold i australske klubber, blev ganske kortvarige affærer. Det samme kan ikke siges om forholdet til Mary Brown. Parret fik to døtre i løbet af 1980’erne og var gift frem til Tommys død i 2020.
Dave Sexton, og senere Big Ron Atkinson overtog managersædet hos De Røde Djævle, men uden at opnå den helt afgørende succes. Det blev Alex Ferguson, der – efter et par års tilløb – genskabte det suveræne Manchester United, det globale brand, i 1990’erne. Men skotten satte så dybe fodspor på Old Trafford, at the Theatre of Dreams har udviklet sig til et mareridt for hans efterfølgere.
