Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fulham-træner frygter fyring

29.11.2013 Kl. 17:47
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Martin Jol, der er under et stort pres, kan snart være fortid i Fulham. Hans fremtid afhænger ifølge Sky Sports af resultaterne fra de næste to kampe mod West Ham og Tottenham. 

Fulham, der ligger i det vestlige af London, har tabt de sidste fire Premier League-kampe. Det har fået Martin Jol til at tro, at det kræver to sejre mod West Ham og Tottenham i de næste to kampe, hvis han vil beholde trænerjobbet i Fulham.

Han har også indikeret, at han også ville være bekymret, hvis han var Fulham-ejeren, Shahid Kahn.

Der har været meget kritik af hollænderen på det seneste. Trofaste fans af klubben har flere gange ytret deres utilfredshed med buh-råb, og de mener ikke, at holdet er godt nok til at konkurrere på højeste niveau.

Jol ved godt hvad det kræver af ham, når holdet kun har vundet tre ud af 12 kampe.

– Man behøver ikke snakke med ejeren for at vide, at det kræver point for at komme tilbage på sporet og skabe stabilitet, siger han.

– Man kan tabe en eller to, men ikke fire eller fem i træk. Så er man i en skidt position.

Den tidligere Tottenham-træner tror, at en enkelt sejr kan bane vejen for en stime af gode resultater.

– En sejr vil gøre, at vi kommer op i feltet sammen med de andre. Det vil tage presset af os, og forhåbentlig kan vi komme ind i en god stime ligesom sidste år.

Da han bliver spurgt, om han føler sig sikker på jobbet i Fulham lyder svaret:

– Hvis vi vinder, ja. Hvis ikke vi vinder, føler jeg mig ikke sikker. Det er altid svært.

– Hvis jeg var bestyrelsen eller ejeren, ville jeg også være bekymret. Vi har brug for sejre. Hver kamp er næsten en must-win-kamp. Det har jeg også fortalt alle.

– Hvis man er en klub som Fulham, Stoke eller Swansea, vil man altid få perioder, hvor det ikke går godt, og hvor man skal forsøgere at vende tingene, siger han.

For to uger siden blev den tidligere Manchester United-assistent, Rene Meulensteen, udnævnt som ny assistent for Jol. Det har skabt spekulationer om, at Meulensteen skal tage over for Jol, hvis han skulle blive fyret.

– Sommetider skal man ændre noget for at få det til at virke. Jeg syntes, det var nødvendigt med en som ham. Jeg tror, han kan hjælpe holdet i den rigtige retning med sine evner. Spillerne har reageret positivt på det, og de har fået et nyt syn på fodboldlivet.

Vi er ikke en typisk klub med problemer. Der er en god atmosfære og ånd og god rytme i træningen. Jeg føler, vi er gode nok til at få en højere placering i tabellen, fortæller den fyringstruede træner.

 

Annonce