Fulham slog Burnley i målrig affære
Fulham og Burnley var begge uden sejr efter sæsonens to første kampe, men det skulle der blive lavet om på denne tidlige søndag aften på Craven Cottage.
Fulham tog føringen allerede efter fire minutter, da Jean-Michaël Seri sparkede tordnede bolden op i højre målhjørne. Scoringen var Seris første for Fulham, men glæden skulle ikke vare længe, for bare seks minutter senere blev der udlignet, da Jeff Hendrick sparkede bolden ind bag Marcus Bettinelli.
Med de hurtige scoringer var scenen sat, og målene skulle fortsætte med at vælte ind – især inden pausen. Efter 36 minutter bragte Aleksandar Mitrovic hjemmeholdet foran på et hovedstødsmål, og bare to minutter senere headede den serbiske angriber endnu en gang bolden i kassen.
Burnley var dog heller ikke færdige inden pausen, og efter 41 minutter scorede James Tarkowski sit andet mål i sæsonen, hvorfor Burnley kunne gå til pause med en smule større optimisme.
Sean Dyches formåede dog aldrig at sparke udligningen ind, og Andre Schürrle kunne i stedet lukke opgøret efter 83 minutter. Tyskeren havde tidligere i opgøret haft et forsøg på stolpen, men denne gang var det Aleksandar Mitrovic, som hamrede bolden ind på opstanderen. Schürrle var i stedet klar over returbolden, som han sparkede ind bag Joe Hart i Burnley-målet.
Scoringen var Schürrles første for The Cottagers, og det var ligeledes London-klubbens første point i sæsonen. 4-2 endte oprykkerne med at vinde.