Fulham retter søgelyset mod Sverige
Fulham har angiveligt set sig varme på Alexander Milosevic, der til dagligt slår sine folder i den bedste række i Sverige for AIK Stockholm.
21-årige Milosevic er en ombejlet herre og har længe været det. Liverpool, Arsenal, Spurs, Celtic og Fiorentina har alle forsøgt at hente den talentfulde midtstopper, og nu vil Fulham således gøre kunsten efter med en forhåbning om, at det modsat førnævnte klubber lykkedes dem at erhverve ham.
Sky Sports erfarer i hvert fald, at Martin Jol skulle være yderst opsat på at sikre den unge svenskers underskrift. Fulham-bossen og hans talentspejdere skulle have observeret ham igennem længere tid, og de skulle muligvis allerede til januar være klar til at aflægge et bud.
Efterspørgslen på Milosevic skulle dog være så stor, at Fulham ikke alene skal diskutere en pris med hans nuværende arbejdsgiver, – de skal angiveligt også slås om hans underskrift med klubber som AC Milan og Eintracht Frankfurt, der også er stærkt interesseret i centerbacken.
Alexander Milosevic’ markedsværdi vil dog falde i de næste måneder, da han ved transfervinduets åbningsdag i januar blot har et år tilbage af sin kontrakt i AIK Stockhold. Derfor skulle den svenske hovedstadsklub også være klar til at få skippet ham afsted således, at de også får noget fortjeneste på ham.