Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fulham-manager: Troy Deeney fortjener landsholdsudtagelse

Af Søren Nørgaard
22.09.2018 Kl. 10:17
Fulham-manager Slavisa Jokanovic mener, at Watford-angriberen Troy Deeney fortjener at blive udtaget til det engelske landshold grundet hans præstationer i Premier League.

Slavisa Jokanovic har tidligere stået i spidsen for Watford, men i dag er han manager for Premier League-oprykkerne Fulham. I lørdagens tidlige kamp står serberen overfor sin tidligere arbejdsgiver, når The Hornets gæster Craven Cottage.

Forud for kampen har Jokanovic været ude at rose Watford for deres flotte sæsonstart, ligesom han også har været imponeret af Troy Deeneys præstationer. Den 30-årige englænder har fået en forrygende start på sæsonen, hvorfor han tidligere luftede sine frustrationer over ikke at være udtaget til det engelske landshold.

Særligt fordi Gareth Southgate tidligere har udtalt, at han kun udtager spillere, som spiller fast på deres klubhold. Slavisa Jokanovic vælger forud for lørdagens opgør at kommentere på Troy Deeneys manglende landsholdsudtagelse:

– Han er stærk og en stor personlighed. Nogle gange er han ikke altid let at styre, men han har haft en positiv udvikling over de seneste par år i Premier League. Jeg kunne sagtens se ham som en mulighed for det engelske landshold, udtaler serberen og uddyber:

– Han havde en fantastisk sæson, da jeg trænede ham i 2014, men nu har han fået mere erfaring. Han er en old school-angriber, men stadig en angriber jeg kan se repræsentere England, slutter Slavisa Jokanovic.

Annonce