Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fulham-manager: Southgate har ikke kontaktet os om Cairney

Af Gustav Tornby
20.09.2018 Kl. 18:27
Fulham-manager Slavisa Jokanovic fortæller, at Gareth Southgate ikke har kontaktet ham omkring en mulig udtagelse af Tom Cairney til det engelske landshold.

27-årige Tom Cairney har spillet to landskampe for det skotske landshold, som han kvalificerer sig til gennem sin far.

Men da begge af disse kampe var i venskabskampe kan den offensive midtbanespiller stadigvæk udtages til det engelske landshold.

Midtbanespilleren var en nøglespiller, da Fulham i sidste sæson opnåede oprykning til Premier League. Her scorede han seks mål og lavede ydermere fem assists. 

Da manager Slavisa Jokanovic blev spurgt ind til muligheden for, at Cairney kunne spille for England, svarede han: 

– Jeg ved ikke noget. Han er en klassespiller og er vores førstevalg på midtbanen lige nu. Han har spillet for Skotland. Jeg kan ikke give jer et klart svar, det er noget, som han selv kan tale om og give jer et bedre svar, men det er alt, jeg kan give jer, fortæller serberen ifølge Sky Sports. 

– Han er én af vores vigtigste spillere. Han har en rigtig god sæson bag sig. Vi kender til hans kvaliteter. Han er en spiller,d er kan spille på det højeste niveau i denne position, slutter Jokanovic. 

Tom Cairney sidder ude med en ankelskade, når Fulham lørdag klokken 13.30 møder Watford hjemme på Craven Cottage. 

Annonce