Fulham: Hjemmebanen er vital
Fulham-kaptajn, Brede Hangeland, fremhæver hjemmebanen Craven Cottage som nøglefaktoren, hvis London-klubben skal sikre sig endnu en sæson i Premier League.
Efter mange år som en del af rækkens midte, har London-klubben Fulham haft en forfærdelig sæson, og er efter sidste weekends nederlag til Cardiff isoleret i bunden af tabellen.
Fulham er af denne grund også øjeblikkeligt rækkens største nedrykningsfavorit, og Brede Hangeland mener kun, at dette kan ændres, såfremt man begynder at vinde sine hjemmekampe.
– Vores hjemmebanekampe bliver naturligvis afgørende. Tidligere har vi fået mange gode resultater på the Cottage, og vi bliver nødt til at genfinde vores hjemmebaneform, hvis vi vil blive i Premier League efter sommeren, forklarer den norske landsholdsanfører til klubbens hjemmeside.
Fulham har skaffet respektable elleve point på fremmed græs, men forbliver rækkens svageste hjemmehold, idet man kun har hentet to point hjemme på Craven Cottage.