Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fulham-ejer: Sessegnon skal ingen steder

Af Jeppe Augustsen
29.05.2018 Kl. 08:29
Ryan Sessegnon forlader ikke Fulham denne sommer, slår ejeren fast.

Ryan Sessegnon havde en stor andel i Fulhams flotte sæson, som resulterede i en oprykning til Premier League.

Den blot 18-årige kantspiller nettede 15 gange og lavede 6 assists, og præstationerne er ikke gået ubemærket hen hos de engelske storklubber.

Han er blevet kædet sammen med klubber som Chelsea, Liverpool, Manchester United og Tottenham, men han skal ingen steder denne sommer. Det slår Fulham-ejer Shahid Khan fast.

– Vi vil ikke have, at han forlader os. Jeg tror heller ikke, han ønsker at skifte. Han vil være her den næste sæson, siger Shahid Khan til The Times.

– Han har været her, siden han var 8 år. Vi vil gøre det rette for ham, og derfor kommer han til at være her, slutter Shahid Khan.

Annonce