Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fulham-ejer i åbent brev: Vi vil ikke fjerne klubbens sjæl igen

Af Emil Eire Frerk Olsen
07.08.2020 Kl. 13:52
Fulhams ejer Shahid Khan har været ude og tale til klubbens fans.

Fulham formåede akkurat at redde sig med i Premier League, hvilket blev på bekostning af Thomas Franks Brentford, der blev besejret i Premier League play off-finalen.

Nu begynder det store rekrutteringsarbejde, hvor The Cottages skal bruge de ekstra penge, der er kommet i kassen på at forstærke sig frem mod den kommende sæson, hvor de vil møde markant stærkere modstandere.

Sidste gang Fulham kom op i Premier League, fejlede klubben på dette punkt, hvor man valgte kvantitet fremfor kvalitet på transfermarkedet, hvilket sendte klubben i disharmoni – både på og udenfor banen.

Dette lover klubejer Shahid Khan ikke vil gentage sig, hvilket han udtrykker i et åbent brev til klubbens fans:

– Vi ville ikke være bange for at forstærke os, men det vil ikke blive på bekostning af klubbens ånd og sjæl. Vi forsikrer, at vi vil forblive et hold i ordets reneste forstand.

– At bygge en trup op kan være en risikabel opgave for en oprykket klub, hvilket specielt gør sig gældende, i og med den kommende sæson allerede er på trapperne. Uforudsigeligheder er uundgåelige i fodbold, men denne klub har Premier League-erfaringen, og vores spillere – unge som ældre – samt trænerne elsker og ånder for klubben, lød det ikke underdrevet fra Shahid Khan.

Fulham har stadig deres første sommer-signing til gode.

Annonce