Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fulham-boss: Sessegnon skal vænne sig til Premier League

Af Mads Bye Marboe
21.09.2018 Kl. 19:10
Slavisa Jokanovic mener, at unge Ryan Sessegnon har brug for tid til at vænne sig til Premier League.

Ryan Sessegnon var en af de helt store sensationer i sidste sæson, hvor Fulham rykkede op fra Championship, men den unge englænder har ikke helt vist samme niveau i Premier League.

Sessegnon har endda været henvist til bænken ved flere lejligheder, men Fulham-manager Slavisa Jokanovic mener, at det unge stortalent har brug for tid til at vænne sig til Premier League.

– Det er en ny oplevelse for ham. Han er gået fra et niveau til et andet. Der er ikke tid til at hvile, men han skal fortsætte med at lære. Han skal forstå forskellen på Championship og Premier League. Det er en kæmpe oplevelse for ham, når han spiller, indleder serberen over for Sky Sports og tilføjer:

– Vi skal forblive rolige med ham og give ham plads til at vokse. Han er lidt mere erfaren nu, men han er langt fra sit bedste niveau. 

Sessegnon står noteret for nul mål og en enkelt assist efter de første fem kampe.

Annonce