Frygteligt: Louis van Gaal ramt af kræft
Louis van Gaal er blevet ramt af en af de værste sygdomme.
Den tidligere Manchester United-manager og nuværende landstræner for Holland har fået konstateret prostatakræft.
Det fortalte den 70-årige hollænder til RTL 4 Live søndag aften.
– I min tid som landstæner har flere gange været nødt til at forlade lejren om aftenen for at tage på hospitalet uden spillerne fandt ud af det. Indtil nu. Jeg troede, jeg var rask, men det er jeg ikke, lyder det fra Louis van Gaal til RTL 4 Live.
Louis van Gaal har også fortalt, at han har fået 25 strålebehandlinger.
– Man fortæller ikke sådan noget til folk, som man arbejder sammen med, fordi det har en indflydelse. Så jeg tænkte, at de (spillerne, red.) ikke skulle vide det. Chancen for, at man dør af prostatakræft er ikke så stor, men jeg har dog en aggressiv en af slagsen, og jeg har modtaget 25 strålebehandlinger.
For snart 30 år siden mistede Louis van Gaal sin kone til kræft i bugspytkirtlen.