Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Frygtelige billeder: Premier League-forsvarer husker intet af sammenstød

Af Morten Bruun Jørgensen
25.03.2019 Kl. 15:04
Fabian Schär faldt bevidstløs til jorden efter en hovedstødsduel, og den husker Newcastle-forsvareren absolut ingenting af.

23 minutter inde i EM-kvalifikationskampen mellem Georgien og Schweiz stødte Jemal Tabidze og Fabian Schär sammen i en luftduel efter et hjørnespark, og det gik værst ud over sidstnævnte.

Den schweiziske landsholdsspiller faldt til jorden og lå helt stille, hvilket fik en modspiller til hurtigt at løbe hen og sikre sig, at midterforsvareren ikke slugte sin tunge. Hurtigt herefter fik han også behandling af lægestaben, mens han langsomt kom ovenpå igen.

Han endte med at spille resten af kampen i det centrale forsvar for Schweiz, men han fortæller nu, at han ikke kan huske episoden, og at han smerter på nuværende tidspunkt.

– Det ser forfærdeligt ud. Jeg kan ikke huske noget. Lyset var slukket i et par sekunder. Mit kranie summer stadig, og jeg har nakkesmerter og et sår i min pande. Men det var det værd, fortalte Fabian Schär til den schweiziske avis, Blick, efter kampen.

Efterfølgende har Headway, der er en sammenslutning for hjerneskadede, opfordret UEFA til at undersøge episoden, idet Fabian Schär fik grønt lys til at spille videre.

 

Annonce