Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Frustreret Leno: Skiftede til Arsenal for at spille hver kamp

Af Mads Bye Marboe
21.09.2018 Kl. 14:04
Bernd Leno erkender, at det har været en frustrerende start på tilværelsen i Arsenal, hvor Petr Cech indtil videre har været førstevalg.

Bernd Leno fik debut for Arsenal, da The Gunners torsdag aften slog ukrainske FC Vorskla med 4-2 i Europa League.

Petr Cech har indtil videre vogtet buret i Premier League-kampene, og den tyske keeper erkender, at starten i Arsenal har været frustrerende.

– Jeg kom til Arsenal for at spille hver kamp, men når man skifter til en større klub i et nyt land, har man måske brug for lidt mere tid. Det er en smule frustrerende, men jeg forbliver rolig og arbejder hårdt for at forbedre mig, siger han til London Evening Standard og tilføjer:

– Træneren vælger startopstillingen ud fra spillernes præstationer. Jeg tror, at det kan ændre sig, ikke hver uge, men det kan ændre sig meget. Han har ikke sagt, at Premier League er Petrs turnering, og at Europa League er min turnering. Jeg vil arbejde hårdt hver dag for at spille flere kampe.

Den tidligere Leverkusen-målmand mener, at Premier League er en stærkere liga end Bundesligaen.

– Jeg skiftede hertil for Premier League. Jeg synes, at det er den bedste liga. Bundesligaen er god, men Premier League er bedre, så jeg ser frem til at spille i Premier League.

Næste opgave for Leno og co. er weekendens opgør mod Everton.

Annonce