Frustreret Klopp: Vi skal være bedre på dødbolde
Manchester United tog alle tre point på Anfield i dag, hvor Wayne Rooney stod for kampens enlige mål.
Liverpool har haft store problemer, når de skulle forsvare på dødbolde i denne sæson, og Wayne Rooneys mål blev også scoret efter en dødbold.
Det var det syvende mål i denne sæson, som Liverpool lukker ind på hjørne, og Jürgen Klopp kan sagtens se problemet.
– Jeg så ikke mange chancer til Manchester United, og vi udnyttede ikke vores. Selvfølgelig er det frustrerende. Vi tabte en kamp, som ikke skulle tabes. Vi skulle forsvare ved målet, og det gjorde vi ikke. Vi skal være bedre til at forsvare på dødbolde, siger Klopp ifølge BBC.
– Vi skabte chancer, men der var flere hændelser, hvor vi kunne have skabt endnu flere chancer. Der var mange ting, men vi tabte et derby til Manchester United, så jeg kan ikke være positiv lige nu, slutter han.