Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Frustreret Hart: Sæsonstarten har ikke været god nok

27.08.2017 Kl. 15:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

West Ham er kommet forfærdeligt i gang med den nye Premier League-sæson. Tre nederlag i tre kampe og 10 indkasserede mål er fasit for Slaven Bilic´s mandskab, hvilket har medført rygter om en mulig fyring af den kroatiske manager.

I spillertruppen er der også frustrationer at spore og efter gårsdagens nederlag var Joe Hart langt fra tilfreds med holdet sæsonstart:

– Det har været en frustrerende sæsonstart, men vi har kun os selv at takke. Vi er nødt til at sætte os sammen og få fingeren ud. Vi kan ikke nøjes med at snakke mere, nu skal vi også handle på banen, siger den engelske landsholdsmålmand. 

Grundet den dårlige sæsonstart mener Joe Hart, at landsholdspausen kommer på et godt tidspunkt. Den kan nemlig hjælpe med at få tankerne væk fra situationen i West Ham:

– Folk som skal afsted med landsholdet skal forsøge at fokusere på noget andet og opleve det positive ved fodbold. Så er vi klar til vores næste kamp mod Huddersfield. Vi går ikke i panik, da der kun er spillet tre kampe af sæsonen, men vi ville gerne have haft en bedre start, end den vi har fået, slutter Joe Hart. 

Annonce