Frustreret Guardiola om engelsk fodbold: Det er ikke nemt
Titelfavoritterne Manchester City har på hjemmebane haft problemer på det seneste, da man ikke har vundet over Everton, Southampton og Middlesbrough i klubbens seneste tre hjemmebanekampe i Premier League.
Det lignede dog længe, at the Citizens ville få den forløsende hjemmebanesejr mod Middlesbrough i weekenden oven på Sergio Agüeros kasse i første halvleg, men Marten de Roons kyniske hovedstødi kampens sidste sekunder gav Aitor Karankas mandskab det ene point.
Efter kampen udtrykte Pep Guardiola frustation over nogle af de taktikker, som udebaneholdene implementerer for at forsøge at slå hans mandskab.
– I England er kampene altid åbne, for holdene sparker lange bolde op mod angriberne, kæmper om andenboldene, frisparkene og indkastene. I løbet af de 90 minutter, hvis man laver en lille fejl, så er de kyniske. De er gode – de har talent. Jeg siger ikke, at det er en god ting, fortæller Guardiola.
– Men når man har flere chancer og kun lukker et par mål ind, så har man flere muligheder for at vinde en kamp – det er mit synspunkt. Folk vil sige 'brug kontraangreb'. Men hvordan kan man bruge kontraangreb, når modstanderen ikke angriber, fortsætter en frustreret Guardiola.
– Det er umuligt – vi bliver nødt til at angribe med 10 spillere, slutter han.
Manchester City er oven på det uafgjorte resultat på en tredjeplads i ligaen.