Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Frosset ud: Liverpool vil hente milliarddyr Madrid-stjerne

Af Alexander Walther Petersen
13.05.2025 Kl. 12:37

Er én af Real Madrids stjerner på vej til at foretage et sensationelt skifte til Premier League, hvor Liverpool angiveligt udviser interesse?

Det er ikke utænkeligt ifølge TBR Football.

Spekulationerne omkring Rodrygos fremtid i Real Madrid tager til, efter den brasilianske offensivspiller overraskende måtte overvære weekendens El Clásico på bænken.

Den 24-årige brasilianer var ellers kampklar, men måtte alligevel se Los Blancos tabe til FC Barcelona i en vanvidsforestilling, der endte 4-3 til det catalanske førerhold i La Liga.

Denne mangel på spilletid har øget rygterne om et muligt skifte til sommer, hvor især Arne Slots Liverpool nævnes som bejlere i Premier League.

Den hollandske boss er på udkig efter offensiv forstærkning, og Rodrygos hurtighed, driblinger og målnæse passer godt ind i Merseyside-klubben, hvor kantspilleren kan spille på både højre og venstre side.

Selvom Rodrygo har været en vigtig spiller for Real Madrid i perioder, kan den manglende spilletid i store kampe indikere en ændret rolle i klubben, der snart får en ny cheftræner i form af spanske Xabi Alonso.

Et skifte til Premier League vil give brasilianeren en ny udfordring og potentielt mere fast spilletid i en af verdens mest konkurrencedygtige ligaer. Prisen skulle være i omegnen af en milliard kroner.

Det er ikke kun Liverpool, der har varme følelser for Real Madrid-stjernen. Det samme gælder for Arsenal, der ligeledes har kantspilleren på blokken.

Seneste nyt

Annonce
Annonce