Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Frimpong reagerer på Liverpool-skifte

Af Morten Jørgensen
31.05.2025 Kl. 15:24

Jeremie Frimpong er blevet præsenteret som sommerens første indkøb i Liverpool, og nu reagerer hollænderen på det. 

Landsholdsspilleren blev fredag præsenteret i den engelske mesterklub efter fire et halvt år i Bayer Leverkusen. Læs om alle detaljerne i skiftet her.

Fremover skal han tørne ud for Premier League-mandskabet, og det er noget, som han virkelig ser frem til. 

– Det er en fornøjelse. Jeg spiller for Liverpool. Hvad kan jeg ellers sige? Hele min familie er spændte på mine vegne, og det samme er min kæreste. Jeg er så glad, siger Jeremie Frimpong til Liverpools hjemmeside.

– Liverpool kom og sagde, at de var interesserede. For mig var det meget nemt. Jeg ville bare have det på plads. Det gik ret smertefrit, og der var ingen problemer. 

Det er en anden type højre back, som Liverpool kommer til at råde over fremover. Frimpong har nemlig andre kvaliteter end Trent Alexander-Arnold. 

– Jeg vil sige, at jeg er virkelig hurtig, eksplosiv og løber frem og tilbage på kanten. Jeg er energisk. Ja, jeg tror, jeg kan bringe en masse energi til holdet. 

Han har en fortid i engelsk fodbold, hvor han har været en del af Manchester Citys ungdomshold. 

– Jeg blev født i Amsterdam, men jeg voksede op i England, så jeg kender kulturen. Jeg tror, jeg kommer til at passe godt ind. 

Nu venter en sommerferie, og derefter kan han starte træningen frem mod den nye sæson med sine nye holdkammerater. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce