Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Frikøbsklausul volder problemer i Lukaku-forhandlinger

14.03.2017 Kl. 09:23
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

– Ja. Den er 99,9999999% færdig. Vi skriver under på en lang kontrakt.

Sådan lød det fra Romelu Lukakus agent Mino Raiola til talkSPORT i slutningen af februar, men der er endnu ikke kommet en bekræftelse på, at Romelu Lukaku har forlænget.

Ifølge Daily Telegraph skyldes det, at de to parter ikke kan blive enige på ét punkt – nemlig frikøbsklausulen.

Ledelsen i Everton vil gerne inkludere en frikøbsklausul i belgierens kontrakt, men den skal ikke være under £90 millioner, og det er ifølge Mino Raiola for højt sat.

Everton-formand Bill Kenwright vil angiveligt ikke indsætte en frikøbsklausul på £60-70 millioner, da han er overbevist om, at klubber som Chelea og Manchester United vil være klar til at aktivere den. 

En frikøbsklausul på £90 millioner vil dermed betyde, at interesserede klubber skal betale en rekordstor sum, hvis de ønsker at hente Romelu Lukaku. 

Sidste sommer blev Chelsea informeret af Everton, at prisen lød på £70 millioner, men efter endnu en stærk sæson af belgieren er prisen nu blevet højere.

Annonce