Friedel støtter trænerstabens beslutning
Tottehams reservemålmand, Brad Friedel, støtter op om klubbens valg om at lade Hugo Lloris blive på banen, selvom franskmanden fik sig en hjernerystelse i søndagens opgør mod Everton.
Lloris ramlede sammen med Evertons lejesvend, Romelu Lukaku, og blev slået ud et kort øjeblikket, hvilket lignede spilletid til Friedel, men efter en hurtig samtale med lægestaben og Villas-Boas, besluttede de at beholde Lloris på banen.
Valget har sidenhen fået meget kritik fra medier og fans, men Friedel støtter nu op om Lloris og trænerstaben.
– Han var hurtigt væk fra sidelinien og er meget modig, når det kommer til at samle og ‘clear’ bolde, siger amerikaneren til Weekend Warm-up
– Lægerne gjorde deres arbejde og manageren stillede de rigtige spørgsmål. Lægerne gjorde det rigtige med hensyn til sikkerhed og ingen vil se deres spillere komme til skade.
– De fuldførte deres job rigtigt og han spillede videre.
Brad Friedel var i fuld mondering, da han blev bedt om at sætte sig tilbage på bænken og at Lloris ville spille videre og amerikaneren tager det ikke tungt.
– Jeg har spillet mange kampe i min karriere, så det går mig ikke på. Træneren sagde, at jeg måske skulle på banen, men han (Lloris, red.) klarede lægetjekkene og spillede videre.
Hugo gav grønt lys og det var det, afsluttede Brad Friedel.