Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fri transfer incoming: Luis Suarez er ikke længere Barcelona-spiller

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.09.2020 Kl. 11:48
Gerard Romero, der er blandt de mest pålidelige Barcelona-journalister, skriver, at Luis Suarez har fået sin kontrakt med den spanske storklub ophævet.

Lionel Messi bliver i FC Barcelona mod sin vilje, men Luis Suarez gør ikke. Mandag er den urugyanske angriber og klubben blevet enige om vilkårene for en aftale, der ophæver hans kontrakt med klubben.

Det melder RAC1-journalisten Gerard Romero, mens Fabrizio Romano også bekræfter, at det er tilfældet.

Ronald Koeman skulle allerede i sin første uge som træner for den catalanske storklub have meddelt Suarez, at angriberveteranen ikke indgik i hollænderens planer for denne sæson.

Sidenhen har Suarez' og FC Barcelonas advokater arbejdet på at nå til enighed om en aftale, der ville ophæve spillerens kontrakt et år før tid.

Parterne skulle nu være enige. Dermed er Suarez ikke længere FC Barcelona-spiller, og han kan nu frit skifte til en anden klub på en fri transfer.

Det lignede længe, at den tidligere Liverpool-stjerne ville tage turen til Juventus (Hvilket vi også meldte, beklager, men han skulle have haft en kontrakt med Juventus på plads). I stedet tyder det nu på, at Suarez drager til Atletico Madrid, mens Alvaro Morata måske havner hos de italienske mestre.

 

Annonce